Hvis du tager medicin, er der nogle ting der er vigtige du er opmærksom på inden du starter!
Den største fare ved en Keto livsstil er at den virker for godt! Det lyder jo som en god ting, men det kan også være farligt hvis ikke du passer på.
Kort fortalt er udfordringen:
Hvis du tager noget medicin af en eller anden årsag, og den årsag så pludseligt forsvinder - men du fortsætter med at tage medicinen - risikerer du så en overdosis?
Vi tager lige advarslen igen!
Overmedicinering kan være meget farligt! Særligt insulin, der meget hurtigt kan sænke blodsukkeret til et farligt lavt niveau. Man risikere at besvime og gå i koma!
Dette bør du overveje - og snakke med din læge om - for alt den medicin du tager.
- Hvilke symptomer skal du være opmærksom på ved overmedicinering?
- Hvordan skal du forholde dig hvis du mærker symptomer (f.eks. altid have druesukker på dig osv.)
- Hvordan kan du selv måle din tilstand (blodsukker, blodtryk, osv.)
- Hvordan kan du selv gradvis (eller hurtigt) nedtrappe medicinen, hvis behovet for det mindskes, eller forsvinder. Ellers skal det gøres i tæt samarbejde med din læge?
Ansvarsfraskrivelse
Jeg er IKKE læge. Intet af hvad jeg skriver her skal ses som medicinsk rådgivning.
Jeg deler blot egne erfaringer, og videreformidler forskningsresultater, og udtalelser fra læger og forskere der arbejder inden for dette felt. Uanset hvad vil jeg altid opfordre til selv at søge viden til at be- eller afkræfte alt hvad du læser her, samt konsulterer med din læge.
Hvis du ikke tager medicin
Så burde der ikke være de store risici ved at starte en Keto livsstil. Der er ekstremt lille risiko for lavt blodsukker - selv om du måske godt kan have en følelse af at være “gået sukkerkold” i starten, mens kroppen vænner sig til det.
Sukkerafhængighed er et reelt fænomen, og der kan forekommer abstinenser, og enorm sukkertrang i starten, hvis du har været meget sukkerafhængig før. (På en hjerne skanning er det de samme hjernecentre der lyser op når man får sukker og når man får narkotika)
Hvis du tager insulin
Hvis du tager insulin skal du være vandt til at måle dit blodsukker, og tage meget hyppige blodsukker målinger undervejs, især i de første par uger, indtil du er vandt til det nye niveau.
Vi skal bruge insulin for at få kulhydraterne (efter de er lavet om til glucose i blodet) ud i kroppen. Hvis vi pludseligt reducerer mængden af kulhydrater voldsomt, siger det sig selv at insulinen tilsvarende skal justeres.
Langsomtvirkende insulin
Snak med din læge om hvilken reduktion du skal gå efter fra starten. Personlig reducerede jeg fra ca. 20 enheder i døgnet til ca. 10 enheder i døgnet.
Hurtigtvirkende insulin
Hvis du er vandt til at vurdere kulhydratindholdet i dit måltid, og justerer din insulin der efter, skal du bare fortsætte med det. Men du nok blive overrasket over hvor lidt insulin du skal tage. Jeg tager typisk 1,5 - 2 enheder NovoRapid til et Keto måltid.
- Kulhydraterne fra et keto måltid kan godt blive optaget noget langsommere, så hvis du bruger en meget hurtigt virkende insulin, kan man med fordel vente lidt med at tage den. Jeg tager tit min insulin umidelbart efter måltidet (så ved jeg jo også præcist hvad og hvor meget jeg har spist)
- For nogen skal insulinen være en lille smule højere end kulhydrat indholdet indikerer. Protein og fedt hæver også blodsukkeret - bare væsentligt mindre, og meget langsommere. For et meget proteinrigt måltid skal jeg nogen gange tage 2 enheder mere et par timer efter måltidet.
Se mere om diabetes medicin på keto her:
Forhøjet blodtryk og blodtrykssænkende medicin.
Der er en del gode resultater med at bruge Keto livsstil samt Regelmæssig Faste, til at sænke blodtrykket. Men dette er et område jeg ikke selv har undersøgt så meget, og jeg har ikke overblik over eventuelle risici i forbindelse med blodtrykssænkende medicin - så jeg må nøjes med henvise til andre kilder:
Gravide og Ammende
Der er enorm berørings angst for at anbefale noget som helt til gravide og ammende. Der blive i sagens natur sjældent lavet eksperimenter og forsøg med gravide så faktisk ved vi ikke så meget om det. Derfor tør jeg naturligvis heller ikke sige noget om det.
Men læs evt. hvad DietDoctor siger her…